Foredragsholder Christian Liebergreen
Vi kender ham alle fra de gamle fortællinger. Den unge mand, der drager ud i verden uden en mønt på lommen, i en søgen efter noget mere, noget større og meningsfyldt at vende hjem med. Han rejser ud som dreng og vender hjem som mand, beriget med nye indsigter og forståelse som den største rigdom.
Som en ægte eventyrer begav Christian Liebergreen sig ud på en sådan rejse i en alder af 17 år og siden har han forfulgt sine drømme én efter én uden at se sig tilbage.
Foredragsholderen Christian Liebergreen er et levende bevis på….
… at succes i livet kommer til den, der tør være sig selv. Han har modsat sig samfundets normer og forventninger til, hvad der er rigtigt og forkert for at opnå anerkendelse udefra og har gjort op med sig selv, at den vigtigste uddannelse er livets uddannelse.
Og det er netop det samtlige af Christians eventyr har været for ham – en lang dannelsesrejse, der har lært ham mere om livet, ham selv og vores verden, end nogen anden uddannelse kunne have givet ham.
I 2012 realiserede Christian sin største drøm: han rejste jorden rundt i sejlbåd på egen hånd! De 9 måneder alene på havet gav anledning til selvransagelse og erkendelser, som resultat af kun at kunne spejle sig i egne øjne. Det åbnede døren til en uundgåelig fordybelse i eget sind på godt og ondt.
I dag brænder han for at formidle sine livserfaringer og -filosofier til stor inspiration for såvel gamle som unge og i særdeleshed også virksomheder i team- og ledelsesmæssig sammenhæng.
Til dagligt arbejder Christian i flyvevåbnet, hvor han flyver redningshelikopter. Hans mange eventyr og rejser gennem årene, har udrustet ham til at stå stærkere i jobbet.
I hans foredrag kan du høre mere om hvordan han inddrager de mange aspekter og erfaringer fra hans tid i Siriuspatruljen, hans jordomrejse og mange andre eventyr i hans hverdag.
17 år
Rejst tværs over Canada, alene med rygsæk i 3. måneder.
18 år
Sejlet med Skoleskibet DANMARK
18-23 år
Uddannelse til skibsfører
24 år
Cyklede New Zealand rundt alene i 3. måneder.
25-27 år
Patruljefører ved Slædepatruljen Sirius i 26. måneder.
28 år
Sejlet Jorden rundt alene, uden stop på 260 dage
29 år
Kørt til Nordkapp på motorcykel.
30 år
Sejlet med sejlskibet s/y Havana i Fransk Polynesien i 3,5. måned.
31 år
Arbejdet med teamtræning, holder foredrag og arbejder på Skoleskibet Marilyn Anne. Og er igang med det vildeste eventyr, at skabe en god familie, sammen med min kone Clara og vores søn Knud.
35 år
Deltager i kurs mod nord på TV2 i 2019.
37 år
Han har fået et nyt arbejde ( Systemoperatør / redder ved eskadrille 722 redningshelikopter). Gift med Clara og har fået Knud og Ruth.
38 år
Ekspeditionsleder på TV programmet “Den sidste breddegrad” med familien Beha Erichsen.