Fordi samarbejde & kommunikation er nøglen til et godt team!
En virksomhed er ikke bedre end det team, den består af. Det er hvad hvert individ bidrager med til den fælles pulje, der i sidste ende bliver afgørende for, om en virksomhed overlever. Præcis som det er tilfældet, når man skal overleve i barsk natur og minus 40 grader på Siriuspatruljen eller i den Canadiske ødemark.
Foredrag om samarbejde ➜ et team med god kommunikation
I dette inspirerende foredrag om samarbejde deler Christian Liebergreen ud af sine erfaringer og giver simple og effektive redskaber til, hvordan kommunikation og samarbejde kan styrke et hvilket som helst team, hvad enten det drejer sig om en virksomhed, et sportshold eller en tredje team-konstruktion.
Foredraget leveres med en god portion humor og det formidlede indhold bygger på principperne fra Siriuspatruljen, hvor enkelhed er alfa og omega.
Ofte bliver tingene for komplicerede og så sker der ingen ændringer. Christian Liebergreen formår at skære helt ind til benet med mantraet:
Hvis det er simpelt, er det nemt at forstå
Hvis det er nemt at forstå, er det nemt at huske
Hvis det er nemt at huske, er det nemt at gøre noget ved.
Book dette foredrag om samarbejde & kommunikation og få nye og motiverende indsigter omkring ledelse, selvledelse og teambuilding.